Støttemedlemsskab i Skovby Sportsklub
Bliv støttemedlem i Skovby Sportsklub og vær med til at gøre en verden til forskel!
For kun 100 kr. om året kan du bidrage til vores projekter i Tanzania og på Zanzibar, hvor vi arbejder på at fremme sport og uddannelse gennem vores samarbejde med den lokale NGO, Zanzibar Education and Sports Initiative (ZESI).
Hvorfor støtte?
Dit støttemedlemskab hjælper os med at realisere projekter, der er forankret i FN’s verdensmål, herunder:
- Ligestilling mellem kønnene
- Vi arbejder målrettet på at fremme ligestilling gennem sport, hvor både drenge og piger får lige muligheder for at deltage og udvikle deres færdigheder.
- Sundhed og trivsel
- Gennem sport som basketball og håndbold styrker vi sundhed og trivsel blandt de lokale børn og unge.
- Kvalitetsuddannelse
- Vi bidrager til bedre uddannelsesvilkår ved at indsamle skolerelaterede materialer og samarbejde om lærerudveksling.
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner
- Sport skaber rammer for socialisering og fællesskab, som bidrager til fred og retfærdighed i lokalsamfundet.
- Partnerskaber for handling
- Vores samarbejde med lokale NGO’er sikrer bæredygtige partnerskaber og udvider vores projekter til flere lokalsamfund.
Hvad går pengene til?
Dine 100 kr. går direkte til vores projekter, der blandt andet inkluderer:
- Træneruddannelse og træningslejre for børn og voksne.
- Opsætning af sportsfaciliteter og donering af sportsudstyr.
- Udvikling af skoleprojekter og udvekslingsprogrammer.
Du kan melde dig ind som støttemedlem med det samme ved at anvende indmeldelseslinket her:
Du kan også kontakte os ved at udfylde nedenstående formular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.